clair obscur

jeg har tegnet de belysninger der ses på et vinglas, når et stearinlys står på højre side af det.
clairobscur er en betoning af kontrasten mellem lys og skygge. lyskilden i denne øvelse er stearinlyset, hvilket også kendetegner clairobscur, altså en anvendelse af en begrænset og koncentreret lyskilde. Det er de belyste steder der er synlige i mørket. Derfor vil kun det der er optegnet med hvidt kunne ses. på billedet ses slagsskygge og ekstern lyskilde.

lys og skygge

jeg har tegnet en iagtagelsestegning af et krøllet stykke papir.
papiret bliver belyst på højre side, derfor skabes der egenskygge på venstre side. egenskygge dannes ved de steder lyses ikke rammer figuren. også de steder på det krøllede papir der ikke bliver belyst dannes der egenskygge/slagskygge.
Jeg har tegnet skyggerne med en blyant og derefter gnide i det, så det bliver sløret. Dette gør, at skyggerne bliver mere realistiske at se på. Jeg har tegnet det krøllede papir med et let strøg, så det får en ikke så tydelig og markeret kant.

Perspektivtegning

Her har jeg gjort brug af linearperspektivet. Linear perspektiv bruges til at fremstille dybde i et billede. (mit tilfælde en tegning) Fra hvor jeg står og tegner til endevæggen bliver det mindre og mindre, da forsvindingspunktet er så langt frem vi kan se. der er centralperspektiv i tegningen, da de orthogonale linjer der skaber forsvindingspunktet, ligger på tegningens lodrette midterakse.
De orthogonale linjer i billedet er de 2 linjer der står vinkelret på hinanden.
De horisontale linjer følger horisonten, dvs. en linje fra venstre til højre eller omvendt og skaber ro i billedet. forsvindingspunktet er det punkt, hvor de rette linjer der danner perspektiv i billedet mødes.

repoussoir-effekt

rum : Christian er større end Asbjørn, fordi christian står i forgrunden på billedet.
Her har vi gjort brug af overlapning for at skabe en større afstand mellem de 2 personer. det indføres ved hjælp af repoussoir-effekten.
repoussoir-effekten giver en fornemmelse af et dybt rum, da figuren i forgrunden er det der springer frem og er størst, og figuren i baggrunden er blevet skubbet bagud. Man kan sige at figuren i baggrunden efterlader et tomrum bag sig. Derved skabes et dybt rum.